Hos SETION starter du altid med en gratis SEO-analyse
Når du tilmelder dig SETION, starter vi altid samarbejdet med at give dig en indledende, gratis SEO-analyse. Med denne analyse kontrollerer vi din hjemmeside ud fra forskellige SEO-elementer, som vi undersøger, for at træffe det rigtige valg i forhold til det budgetforslag, som vi leverer til dig sammen med din analyse. Herefter kan vores SEO rådgivning begyndes, hvor vi tager udgangspunkt i SEO-analysen samt dit budget og ønsker.
SEO-analysen indeholder i grove træk en søgeordsanalyse (hvilke søgeord, vi har fundet relevante for din hjemmeside), en status på dit website (hvor godt du er med på title tags, metabeskrivelser, onpage-tekster og linkbuilding) og en ranktracker (en oversigt over, hvor godt du er placeret på de forskellige søgeord på Google).
Neden for kan du læse om hver af de elementer, som analysen består af. Herigennem bliver du klogere på, hvad du gratis – og ganske uforpligtende – modtager, når du tilmelder dig SETION og en indledende SEO-analyse – alt sammen noget, som vi giver dig, inden du tager stilling til, hvorvidt du ønsker at være kunde.
Søgeordsanalysen – hvilke søgeord foreslår vi?
Hver gang en ny hjemmeside tilmelder sig SETION, starter samarbejdet med, at vi manuelt påbegynder arbejdet med en søgeordsanalyse til givne hjemmeside. Med denne søgeordsanalyse fordeler vi relevante søgeord på op til 20 landingssider indledningsvist – ganske gratis og helt uforpligtende. Søgeordene, som vi finder til dine forskellige landingssider, er de søgeord, som vi finder mest relevante, og som vi mener, vil give din virksomhed mest mulig værdi at blive fundet på på Google.
På samtlige af de URL’er, som indgår i din indledende søgeordsanalyse, grupperer vi de fundne søgeord i primære og sekundære søgeord. De primære søgeord er de søgeord, vi finder mest relevante for givne landingssider. Hver af dine landingssider får ét eller max to primære søgeord, som landingssidens titler, beskrivelser og tekster kommer til at have som omdrejningspunkt. De sekundære søgeord er relaterede søgeord, som vi også gerne vil have, at din hjemmeside bliver fundet på. Disse søgeord er mindre vigtige, men dette ændrer ikke på, at vi i teksterne på siden forsøger at inddrage disse også. For begge kategorier af søgeord er det naturligvis vigtigt at linkbuilde med fokus på søgeordene og benytte disse som ankertekster i vores indgående links.
Alt i alt udgør søgeordsanalysen fundamentet for alt vores fremadrettede SEO-arbejde på din hjemmeside. Samtlige input fra søgeordsanalysen er, hvad vi ligesom “fodrer” vores algoritme med. Hvert søgeord, der indgår i analysen, vurderer algoritmen ud fra de ti bedst placerede resultater på Google. Ud fra hvad status er på de ti bedste resultater på Google, og hvordan dine landingssider ser ud, definerer vores algoritme de SEO-opgaver (af typen title tags, metabeskrivelser, on page-tekster og linkbuilding), som den mener, skal til, for at din hjemmeside når de sjove placeringer på Google. Alle disse opgaver, som vores algoritme definerer, dannes i vores system, hvorefter de bliver tilgængelige for dig som kunde.
Ud fra det budget, du ønsker at have, kan du vælge det tempo, du ønsker, vi skal udføre opgaverne i. Du kan dertil også vælge, hvilke af produkterne du ønsker, vi skal lave. Mener du for eksempel, at du selv har ret godt styr på title tags, kan du vælge fra, at vi laver og implementerer dette produkt for dig. Når du vælger dit budget, kan du nemt se, hvilke og hvor mange opgaver der er med på din ordre. Således er du hos SETION medbestemmende på, hvor hurtigt vi laver arbejdet for dig. Da du normalt betaler en SEO-konsulent for at sidde at lave dette arbejde, kan dette siges at være en forholdsvis “unik” ting ved SETION. Hos os betaler du ikke for timer, nej, du betaler udelukkende for det rå arbejde – nemlig de SEO-opgaver, vores algoritme definerer for dig.
Status på dit website
Din SEO-analyse indeholder en indledningsvis status på dit website, hvor vi giver dig et indblik i, hvor godt din side er med i forhold til områderne title tags, metabeskrivelser, onpage-tekster og linkbuilding. Status på de fire respektive SEO-områder fremgår øverst i din analyse og er påvist med et procenttal, der angiver, hvor godt din hjemmeside er med. Måden, hvorpå vi regner status ud på dit website, er ved at se på, hvor mange opgaver vores algoritme har defineret inden for hver af de fire områder. Jo flere opgaver vi har defineret, jo mere mangler du at få lavet, og desto mindre vil dit procenttal på pågældende område være.
Vores ranktracker giver dig 100 % gennemsigtighed
Vores ranktracker, som du finder sidst i din SEO-analyse, giver dig et indblik i din hjemmesides nuværende placeringer på relevante søgeord. Her kan du se, hvor godt du er med på nogle søgeord, og hvor skidt det står til på andre søgeord. Det er disse placeringer, som vi vil arbejde på at forbedre fremadrettet, så din hjemmeside kan komme højest muligt op på Google på flest mulige relevante søgninger. Vores ranktracker, som du altid kan tilgå som kunde hos SETION, er din mulighed for 100 % gennemsigtighed til de resultater, som vi leverer for dig.
Når du har gennemgået din analyse og føler dig klædt på, har du muligheden for at starte din aftale hos SETION. Du vil blive taget igennem et simpelt flow, hvor du:
- … vælger, om du selv vil implementere dine opgaver, eller om vi skal assistere.
- … vælger hvilke af vores produkter, vi skal arbejde med, mellem title tags, metabeskrivelser, onpage-tekster og linkbuilding.
- … angiver dine målgrupper, salgsargumenter og evt. negative søgeord, så vores tekstforfattere er bedst muligt klædt på til at skrive om din virksomhed.
- … vælger dit månedlige budget, du ønsker at få SEO-opgaver for. Vi kommer med en anbefaling til et budget, men det er 100 % dig, der vælger, hvor du vil starte. Du kan starte fra 500 kr. pr. måned.
- … fuldfører din tilmelding med dit kreditkort og aktiverer din aftale.
Herfra frigives SEO-opgaverne, der klares af vores tekstforfattere og herefter implementeres på din hjemmeside. Din SETION-aftale er nu aktiv, og du har nu adgang til kontrolpanel, ranktracker og 100 % indblik i de opgaver, vi laver.
Ønsker du at få din egen gratis og helt uforpligtende SEO-analyse, tilmeld dig da SETION lige her. Så giver vi dig et login til vores kundecenter og laver din indledende SEO-analyse. Herefter kan du tage stilling til, hvorvidt du ønsker at vælge SETION som dit SEO Bureau.